Lidt om Hasmark Strand Camping
I kan godt begynde at glæde Jer til at besøge en af Skandinaviens bedste campingpladser. Vi er den eneste plads i Danmark, der både har en wellnessafdeling og et indendørs og udendørs badeland.
Hos Hasmark Strand Camping finder du 6 sjove legepladser fordelt på pladsen. Vi har også en restaurant, Restaurant Freja, som i weekender og ferier serverer frokostretter og til aften serveres der ofte buffet.
På Nordfyn findes der en helt unik natur og lige udenfor pladsen finder du Fyns mest populære familiebadestrand. Tæt på campingpladsen ligger Fyns største hede, Enebærodde. Den er selvfølgelig fredet, men der er offentlig adgang på cykel og til fods, og stedet kan nemt danne rammen om en oplevelsesrig tur i naturen for hele familien.
Du kan sammen med din familie besøge os, både hvis I kommer med egen campingvogn eller hvis I vil leje en campingvogn af os eller måske en af vores luksushytter med bad og toilet.
Har I spørgsmål, er I altid velkommen til at ringe til os på telefon 64 82 62 06 eller sende os en mail på info@hasmark.dk.
Vi glæder os til at se Jer.