Campingferie i Danmark

Er du i tvivl om, hvad det egentligt vil sige at være på campingferie i Danmark? Tag en tur forbi Hasmark Strand Camping og oplev den fantastiske campingstemning - uanset om du vil bo i campingvogn, telt eller i en af vores lækre hytter!

Er du en af dem, der har fordomme om at en campingferie kræver matchende jogginsæt og crocs, så tager du helt fejl - det er meget mere end det :-)

På Hasmark Strand Camping er der mere end rigeligt plads til alle størrelser og alle typer. Vores gæster kommer fra nær og fjern og fra alle samfundslag. Fælles for dem alle er dog, at de alle hygger sig. Der er plads til de aktive, der fx lejer cykler og lader sig forføre af den smukke natur, der omringer campingpladsen, til de garvede campister, der nyder at være blandt andre glade mennesker og få en øl over hækken, til nybegynderne, der nyder godt af de mange tilbud for aktivering, der er på campingpladsen og mange flere. Kort sagt: Hos os er der plads til ALLE!

Da Hasmark Strand Camping som en af de eneste campingpladser i Danmerk har både indendørs- og udendørs badeland, med wellnessafdeling for de voksne, boldbaner, legepladser, købmand, restauranter og en masse aktiviteter hver dag, er der helt sikkert noget for enhver.

Campingpladsen ligger på Nordfyn og emmer af fantastiske oplevelser, hvadenten man er til aktiviteter eller fordybelse. Nordfyn byder på alt fra et hyggeligt købstadsmiljø til Fyns eneste klitområde samt øens største hedeområde. Den enestående natur kan både nydes på cykel eller på en forfriskende gåtur. Ad snoede veje føres man forbi idylliske landsbyer, smukke slotte og herregårde, interessante kirker og spændende spor efter vikingerne. Derudover lokker de kilometerlange strande med fornøjelser ved vandet, ligesom de store skovarealer indbyder til gode traveture.

Cirka 5 minutters kørsel i bil fra campingpladsen ligger der en fodboldgolf-bane, hvor vi har gode priser til overnattende gæster. Det er sjovt for alle - uanset om man har boldøje eller ej, og kan spilles i al slags vejr.

I 2010 opførte Hasmark Strand Camping 20 super lækre campinghytter med soveplads på op til 6 personer, køkken, spisepladser og eget bad. Så har du ikke en campingvogn, eller ønsker du ikke at sove i telt, så kan du og din familie sagtens få glæde af det glade campingliv alligevel. Om du bor i campingvogn eller i en af vores hytter, er husdyr meget velkomne. Vi har endda lavet et hundebad, så familiens bedste ven også kan blive forkælet.

Så kom en tur forbi Hasmark Strand Camping og lad os gøre alle dine fordomme til skamme og få en fantastisk ferie i det naturskønne Danmark. 

Book online lige nu. 

Vi glæder os til at tage imod jer!