Campingferie i Danmark

Er du i tvivl om, hvad det egentligt vil sige at være på campingferie i Danmark?
Tag en tur forbi Hasmark Strand Camping og oplev den fantastiske campingstemning – uanset om du vil bo i campingvogn, telt eller i en af vores lækre hytter!

Er du en af dem, der har fordomme om at en campingferie kræver matchende joggingsæt og crocs, så tager du helt fejl – det er meget mere end det 🙂

På Hasmark Strand Camping er der mere end rigeligt plads til alle størrelser og typer. Vores gæster kommer fra nær og fjern og fra alle samfundslag. Fælles for dem alle er dog, at de alle hygger sig. Der er plads til de aktive, der fx lejer cykler og lader sig forføre af den smukke natur, der omringer campingpladsen. Plads til de garvede campister, der nyder at være blandt andre glade mennesker og få en øl over hækken. Der er plads til nybegynderne, der nyder godt af de mange tilbud og aktiviteter. Kort sagt: Hos os er der plads til ALLE!

Hasmark Strand Camping har, som en af de eneste campingpladser i Danmark, både indendørs- og udendørs badeland og med en wellness-afdeling for de voksne. Vi har boldbaner, legepladser, købmand, restauranter og en masse aktiviteter hver dag, så der er helt sikkert noget for enhver.

Beliggenhed

Campingpladsen ligger på Nordfyn og emmer af fantastiske oplevelser, hvad enten man er til aktiviteter eller fordybelse. Nordfyn byder på alt fra et hyggeligt købstadsmiljø til Fyns eneste klitområde, samt øens største hedeområde. Den enestående natur kan både nydes på cykel eller på en forfriskende gåtur. Ad snoede veje føres man forbi idylliske landsbyer, smukke slotte og herregårde, interessante kirker og spændende spor efter vikingerne. Derudover lokker de kilometerlange strande med fornøjelser ved vandet, ligesom de store skovarealer indbyder til gode traveture.

Hasmark Strand Camping råder over 20 super lækre campinghytter med soveplads på op til 6 personer, køkken, spisepladser og eget bad. Så har du ikke en campingvogn, eller ønsker du ikke at sove i telt, så kan du og din familie sagtens få glæde af det glade campingliv alligevel. Om du bor i campingvogn eller i en af vores hytter, er husdyr meget velkomne. Vi har endda lavet et hundebad, så familiens bedste ven også kan blive forkælet.

Så kom en tur forbi Hasmark Strand Camping og lad os gøre alle dine fordomme til skamme og få en fantastisk ferie i det naturskønne Danmark.

Book online lige nu.

Vi glæder os til at tage imod jer!

OVERNATNINGSMULIGHEDER

EGEN VOGN

Vi har plads til din campingvogn

EGEN AUTOCAMPER

Vi har specielle autocamper pladser

EGET TELT

Nyd ferien i eget telt

MOBILE HOME

Snup en vaskeægte drømmeferie i en af vores nye mobilehomes

LUKSUS VIKING HYTTE

Lækker 35 m2 luksushytte med bad og toilet

LILLE VIKINGEHYTTE

Lille hytte uden toilet og bad på 12 m2

LEJ EN VOGN

Vi har 3 moderne Adria vogne du kan leje

LEJ EN FASTLIGGER VOGN

Flere af vores fastliggere lejer deres vogne ud

Menu