Ferie med børn

Tag dine børn med på en hyggelig familieferie ved Nordfyns bedste badestrand!

Hasmark Strand Camping er et sandt paradis for børnefamilier. Her på campingpladsen har vi både et inden- og udendørs badeland, hvor der er udfordringer for både store og små. Indendørs er et boblebad, et børnebassin, rutschebaner til de store og rutschebaner til de små. Udendørs er der lidt vildere rutchebaner for de store vovepelse, men der er også et legevandland til de små. Derudover er der en grotte og et bassin med strøm, så der er rig mulighed for leg til alle børn i alle aldre. Udover badelandet har vi mange aktiviteter hele sæsonen, så børnene aldrig kommer til at kede sig. Bolsjekogning, børnedisko, fodboldturneringer, Thorekspressen, strandudflugter, og meget, meget mere. Se alle vores aktiviteter i vores aktivitetsprogram

Imens børnene boltrer sig i badelandet, kan de voksne tage sig en afslappet stund i vores luksuriøse wellnessafdeling. Her er der lækkert spabad, sauna og dampbad, som garanterer et roligt sind og en afslappet stemning. 

Tæt ved campingpladsen ligger Hasmark Strand, som er et perfekt sted til en oplevelse i det fri. Badestranden er god, og der er masser af plads til at bygge smukke sandslotte i. Derudover er der den nye strandoase, Hasmark Strandoase, hvor der både er picnic-borde med udsigt over havet, en god legeplads og masser af plads til at boltre sig i. 

Når du og din familie skal på camping hos os, er det helt op til jer, om I vil bo i hytte eller campingvogn. Begge dele kan lejes hos os, eller I kan selvfølgelig medbringe jeres egen campingvogn eller autocamper. Vi har gode, store servicebygninger, som gør jeres campingferie let og luksuriøs. 

Book din familieferie hos os allerede nu lige her, eller læs mere om de mange oplevelser som campingpladsen og Fyn tilbyder lige her