Badelandsregler og hygiejne

Regler

Benyttelse af vandlandet med tilhørende faciliteter sker på eget ansvar. 

Overtrædelse af ordensreglerne medfører bortvisning.

Ordensregler

  • Det er IKKE tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer ind i badelandet. 
  • Rygning er ikke tilladt inde i badelandet. 
  • Personalets anvisninger skal altid følges. 
  • Før benyttelse af anlæggets faciliteter skal der ske en afvaskning af hele kroppen. 
  • Der er kun adgang til badelandet med vådt og vasket hår. Dette gælder også ved brug af badehætte. 
  • Vandlandet påtager sig intet ansvar for gæsternes ejendele, selvom de er låst inde.

Børn

  • Børn under 12 år skal være i følge med en voksen. 
  • Børn under 6 år må følge med en voksen ind på det modsatte køns omklædnings- og badeafdeling.

Opførsel

  • Opførsel, der strider mod dansk lov, medfører politianmeldelse. 
  • Opførsel, der resulterer i ødelæggelse af anlæggets bygninger eller inventar, medfører erstatningskrav.

Sauna

  • I saunaen må ikke anvendes barbergrej, hampsvampe o.l. Der må ikke hældes vand o.l. på saunaen.
  • Efter toiletbesøg og saunabesøg skal afvaskning foretages på ny.

 

Hygiejne

En person, der ikke er afvasket, forurener 200 gange så meget som en afvasket person. I tal svarer det til 3 kg bakterier og skidt pr. uvasket person pr. år.

Personlig hygiejne

  • For at hjælpe med til at mindske kemikalieforbruget i badevandet i bassinerne er en god personlige hygiejne inden svømmebassinerne benyttes, en medvirkende faktor til at forbruget minimeres og vandkvaliteten bevares.
  • Kroppen producerer konstant bakterier og derfor er afvaskningen - lige inden bassinet benyttes - påkrævet.
  • Hudfedt, hår, urin, afføring og sved er medvirkende til, at der bruges mere klor i vandet, dette kan afhjælpes med en grundig afvaskning - med særlig opmærksomhed på hår, armhuler og skridt - inden svømmebassinerne benyttes.
  • Derfor er en ny afvaskning også nødvendig efter toiletbesøg og solbadning.
  • Derudover kan gæsterne selv hjælpe til med, at der kun bruges rent badetøj i svømmehallen, og at solcreme og ansigtsmakeup fjernes inden badet.
  • Personer med langt hår, bedes skylle håret ekstra grundigt inden brug af anlæggene.
  • En person med tørt løsthængende hår taber ca. 90 hår pr. dag.

Vandkvalitet

  • Indholdet af bundet og frit klor i vandet måles 1 gang om dagen, og samtidig måles også vandets Ph-værdi.
  • Måleværdierne for bundet og frit klor har fra miljøstyrelsen en maksimumværdi - overskrides disse - skal bassinet lukkes og kan først åbnes, når klormålingerne igen er indenfor de tilladte grænser.

Rengøring af anlægget

  • Rengøring af svømmebassin, baderum, sauna, toiletter mm. kan kun ske udenfor åbningstiden, dette gøres en gang dagligt. Derudover er der dagen igennem rengøring i omklædningsafsnittene og på toiletterne - ligesom der spules i baderummene og badelandet efter behov.
  • Hver morgen - inden der åbnes - bundsuges bassinerne, det vil sige, at bunden i bassinet rengøres.