Oplev Fyn som i gamle dage
Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum for både børn og voksne. Du kan opleve en række bindingsværksbygninger, blomstrende haver, dyrkede marker, indhegning med husdyr. Alt sammen som det har set ud i landsbyer rundt om på Fyn i 1800-tallet.
Du vil møde mennesker og dyr, der levendegør de gamle bygninger. På markerne kan I støde på husbonden og karlen, mens I i køkkenet kan finde madmor.
I indhegningerne finder I gamle bevaringsværdige racer, der står og græsser.
I løbet af året vil der være en masse aktiviteter både for børn og voksne.