Speedbådscertifikat på bare otte timer

speedbd

Vi har indgået et samarbejde med Fyns Sejlerskole, så vores gæster nu får mulighed for at tage speedbådscertifikat, mens de holder ferie på Hasmark Strand Camping.
Det tager blot otte timer. Du kan sagtens nå rundstykkerne og morgenkaffen inden kursusstart, og du er færdig i rigelig tid til at fejre nyerhvervelsen med en grillbøf om aftenen. I mellemtiden hygger ungerne i badelandet.

Efter otte timer i selskab med dygtige og kompetente undervisere fra Fyns Sejlerskole er man klar til at give den gas og fuld skrue på vandet. Med omtanke, naturligvis…men stadig wroom wroom. Speedbådscertifikatet giver ret til at styre roret på både op til 15 meter.

Fyns Sejlerklub sørger for undervisning og materialer, en censor til prøven og lover en masse sjov på vandet. Det hele får du for kun 1.100 kroner.

Dagen begynder kl. 10.00 og slutter ca. kl 18.00 med indlagt pauser. 

Tilmelding og betaling sker i receptionen senest tre dage inden kurset (minimumsalder er 16 år)

Ønsker du yderligere information kontakt da Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller på tlf. 31220544