Trådløst internet

Trådløst internet på pladsen

Selvom campingferie skal være en afslappet ferieform og et afbræk fra den travle hverdag, kan det for mange være svært at undvære internettet. Derfor tilbyder vi trådløst internetadgang på campingpladsen. 

For at få internet kræver det, at man medbringer sin egen PC eller tablet, fordelen herved er, at man kan sidde i sin campingvogn/hytte og sende mails, "surfe" på nettet eller sende sine feriebilleder rundt til familie og venner.

Du skal blot gå i receptionen og betale for det antal dage, du ønsker.

Forbindelseskvaliteten kan svinge alt efter hvilken computer, man anvender og hvor på pladsen, man ligger. Hvis din forbindelse ikke er stærk nok på din plads, kan du sætte dig op på vores gårdsplads.

I området på campingpladsen er der telefondækning, og den er især god, hvis man bruger Telenor's eller TDC's mobile netværk. 

Bemærk, at koden kan benyttes af flere enheder, men ikke samtidig. 

Priserne er, som følger:

 1 døgn kr. 19,- 
 1 uge kr. 69,-
 3 måneder kr. 249,- 
 6 måneder   kr. 449,-

God fornøjelse!